Startside Op Nyheder Arbejdsområder

Skørping undersøgelsen

 

 

Skørping undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter 15 bygninger i Skørping Kommune. Alle bygningerne er tilsluttet ELO ordningen.

Undersøgelsen havde til formål at belyse mulighederne for etablering af en løbende kontrol med energiforbruget til opvarmning i Skørping Kommunes ejendomme. Denne kontrol kan enten være manuel, baseret på manuelle aflæsninger af tælleværker og indtastet hos KeepFocus via Internettet eller automatisk ved opkobling af energimålere til KeepFocus via telefonnettet - en efterfølgende automatisk evaluering af forbrugene, ved hjælp af nyudviklet programmel.

Udgangspunktet for energistyringen er, at det er muligt at sammenholde de registrerede energiforbrug med et forventet forbrug, der vurderes at være rimeligt i forhold til bygningens anvendelse.

Denne vurdering er sket med udgangspunkt i historiske data for energiforbruget i forhold til udetemperaturen. De historiske data er typisk fra 2002. Ved at sammenholde og angive månedsværdier for forbrug og udetemperatur for de enkelte bygninger i diagramform – kan en varmekarakteristik optegnes.

Som supplement til den målte varmekarakteristik er det muligt at beregne bygningens varmekarakteristik. Dette kan ske med baggrund i bygningens størrelse og termiske egenskaber, samt forventet anvendelse med hensyn til indetemperatur, luftskifte og varmetab fra installationer (samt forbrændingsnyttevirkning ved kedelanlæg). En beregnet varmekarakteristik er sammenholdt med den målte for de enkelte bygninger med henblik på at evaluere de historiske data.

Sammenholdes bygningens varmekarakteristik med udetemperaturen i et normalår  – summeret dag for dag – fremkommer et energiforbrug for normalåret. Dette kan anvendes i forbindelse med budgetlægning og budgetopfølgning for udviklingen i energiforbruget i løbet af det  aktuelle år.

Der er anvendt en fremgangsmåde, hvor forbruget er omregnet til gennemsnitseffekt i W pr. m2 opvarmet etageareal. Denne omregning er foretaget af hensyn til sammenlignelighed mellem bygningerne samt, at der herved umiddelbart kan udledes et mål for bygningens specifikke varmetab i praksis (P-faktor, der udtrykkes som W/0Cm2 = hældningen på kurven) samt det dimensionerende varmetab ved en udetemperatur på –12 0C. Herudover er det muligt at diagnosticere eventuelle fejl i indstillingsværdierne for automatisk regulering af fx fremløbstemperaturen, mangler ved isoleringen eller urimelige varmetab fra tekniske installationer.

Konklusion og anbefalinger

For 12 ud af 15 bygninger er det muligt, med den beskrevne metode, at forudsige middeleffekten til opvarmning med en usikkerhedsmargin på mindre end 2 W/m2  (svarende til ca. 18 kWh/m2 pr. år) . Ved typiske bygninger svarer det i gennemsnit til en afvigelse på mindre end 15% af månedsforbruget.

Ved de øvrige 3 bygninger (Bælum Skole – SFO, Blenstrup skole – Folkvang og Skørping skole -  SFO - 1)  afviger forbrugene væsentligt mere og skyldes forklarlige forhold som fx fejl i fjernvarmemåler, ombygningsperiode og lignende.

Det er generelt for de 12 bygninger med stor forudsigelighed af varmeforbruget, at de beregnede indetemperaturer og luftskifte er meget moderate.

For ældrecentrene er der tale om indetemperaturer på 20 til 22 0C i gennemsnit for hele bygningen og et luftskifte på mellem 0,3 til 0,5 gange i timen. For Rådhuset og skolerne er gennemsnitstemperaturen i vintermånederne noget lavere – omkring 18 0C og et luftskifte på omkring 0,3 gange per time. Der er for ingen af bygningerne grundlag for iværksættelse af yderligere undersøgelser af driften af varmesystemerne. Dog vil det være rimeligt at få klarlagt årsagen til,  at der er væsentligt større forbrug ved Bælum Ældrecenter og Teglgårdsminde, når udetemperaturen er over ca. 12 0C end i på Terndrup Ældrecenter. Endvidere er det beregnede luftskifte også lidt højere ved Bælum Ældrecenter i vintermånederne end de to andre ældrecentre.

Ved indføring af energistyringsrutiner, hvor forbruget løbende evalueres på uge- eller månedsbasis, vil fejl i installationer til opvarmning af bygningen (typisk fejl ved reguleringsudstyr, ventilationsanlæg og energimålere) - med god sikkerhed - kunne afsløres umiddelbart efter at fejlen opstår og udbedringsarbejder kan straks  iværksættes.

 

 

Startside ] Op ]

Send e-mail til ml@de-d.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2003 Dansk Energi-Diagnostik
Senest opdateret: 22. oktober 2003