|
|
Skørping undersøgelsen Undersøgelsen omfatter 15 bygninger i Skørping Kommune. Alle bygningerne er tilsluttet ELO ordningen. Undersøgelsen
havde til formål at belyse mulighederne for etablering af en løbende kontrol
med energiforbruget til opvarmning i Skørping Kommunes ejendomme. Denne kontrol
kan enten være manuel, baseret på manuelle aflæsninger af tælleværker og
indtastet hos KeepFocus via Internettet eller automatisk ved opkobling af
energimålere til KeepFocus via telefonnettet - en efterfølgende automatisk
evaluering af forbrugene, ved hjælp af nyudviklet programmel. Udgangspunktet
for energistyringen er, at det er muligt at sammenholde de registrerede
energiforbrug med et forventet forbrug, der vurderes at være rimeligt i forhold
til bygningens anvendelse. Denne vurdering er sket med udgangspunkt i historiske data for energiforbruget i forhold til udetemperaturen. De historiske data er typisk fra 2002. Ved at sammenholde og angive månedsværdier for forbrug og udetemperatur for de enkelte bygninger i diagramform – kan en varmekarakteristik optegnes. Som
supplement til den målte varmekarakteristik er det muligt at beregne bygningens
varmekarakteristik. Dette kan ske med baggrund i bygningens størrelse og
termiske egenskaber, samt forventet anvendelse med hensyn til indetemperatur,
luftskifte og varmetab fra installationer (samt forbrændingsnyttevirkning ved
kedelanlæg). En beregnet varmekarakteristik er sammenholdt med den målte for de enkelte
bygninger med henblik på at evaluere de historiske data. Sammenholdes
bygningens varmekarakteristik med udetemperaturen i et normalår – summeret dag for dag – fremkommer et energiforbrug for
normalåret. Dette kan anvendes i forbindelse med budgetlægning og budgetopfølgning
for udviklingen i energiforbruget i løbet af det
aktuelle år. Der
er anvendt en fremgangsmåde, hvor forbruget er omregnet til gennemsnitseffekt i
W pr. m2 opvarmet etageareal. Denne omregning er foretaget af hensyn
til sammenlignelighed mellem bygningerne samt, at der herved umiddelbart kan
udledes et mål for bygningens specifikke varmetab i praksis (P-faktor, der
udtrykkes som W/0Cm2 = hældningen på kurven) samt det
dimensionerende varmetab ved en udetemperatur på –12 0C. Herudover
er det muligt at diagnosticere eventuelle fejl i indstillingsværdierne for
automatisk regulering af fx fremløbstemperaturen, mangler ved isoleringen eller
urimelige varmetab fra tekniske installationer. Konklusion og
anbefalinger
For
12 ud af 15 bygninger er det muligt, med den beskrevne metode, at forudsige
middeleffekten til opvarmning med en usikkerhedsmargin på mindre end 2 W/m2
(svarende til ca. 18 kWh/m2
pr. år) . Ved typiske bygninger svarer det i gennemsnit til en afvigelse på
mindre end 15% af månedsforbruget. Ved
de øvrige 3 bygninger (Bælum Skole – SFO, Blenstrup skole – Folkvang og Skørping
skole - SFO - 1)
afviger forbrugene væsentligt mere og skyldes forklarlige forhold som fx
fejl i fjernvarmemåler, ombygningsperiode og lignende. Det
er generelt for de 12 bygninger med stor forudsigelighed af varmeforbruget, at
de beregnede indetemperaturer og luftskifte er meget moderate. For
ældrecentrene er der tale om indetemperaturer på 20 til 22 0C i
gennemsnit for hele bygningen og et luftskifte på mellem 0,3 til 0,5 gange i
timen. For Rådhuset og skolerne er gennemsnitstemperaturen i vintermånederne
noget lavere – omkring 18 0C og et luftskifte på omkring 0,3 gange
per time. Der er for ingen af bygningerne grundlag for iværksættelse af
yderligere undersøgelser af driften af varmesystemerne. Dog vil det være
rimeligt at få klarlagt årsagen til, at
der er væsentligt større forbrug ved Bælum Ældrecenter og Teglgårdsminde, når
udetemperaturen er over ca. 12 0C end i på Terndrup Ældrecenter.
Endvidere er det beregnede luftskifte også lidt højere ved Bælum Ældrecenter
i vintermånederne end de to andre ældrecentre. Ved indføring af energistyringsrutiner, hvor forbruget løbende evalueres på uge- eller månedsbasis, vil fejl i installationer til opvarmning af bygningen (typisk fejl ved reguleringsudstyr, ventilationsanlæg og energimålere) - med god sikkerhed - kunne afsløres umiddelbart efter at fejlen opstår og udbedringsarbejder kan straks iværksættes.
|
Send e-mail til ml@de-d.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
|